Urinvejsinfektion (medicin og symptom)

Urinvejsinfektioner er en infektion, som forårsages af bakterier, der trænger ind i urinrøret og siden spreder sig op i urinblæren. Urinvejsinfektioner kan alternativt benævnes UVI eller nedre urinvejsinfektion. Kvinder rammes oftere end mænd af sygdommen.

Det er en almindelig sygdom, og den er i de fleste tilfælde ufarlig. Hos mange helbreder den sig selv, ca. 30 % af alle ramte slipper af med symptomerne efter en uge uden behandling. Det anslås, at ca. 50 % af alle kvinder får mindst én akut urinvejsinfektion i løbet af deres liv. Ca. 10 % af alle kvinder over 18 år får mindst én behandling for urinvejsinfektion hvert år. Yngre kvinder samt kvinder, som har passeret overgangsalderen, rammes oftere. Man kan få den rigtige behandling ved at lave en medicinsk eksamen online og få den rigtige medicin udskrevet og sendt hjem.

Årsag
Det er forskellige slags bakterier, som forårsager urinvejsinfektioner. E.coli er den bakterie, som er den almindeligste årsag; det anses, at den ligger bag 80 %-85 % af alle observerede tilfælde. Stafylokok saprofyticus ligger bag mellem 5 %-10 % af tilfældene. Andre bakterier, som kan ligge bag, er Klebsiella, Proteus, Pseudomonas og Enterobacter. I sjældne tilfælde kan også virusser og svampe forårsage sygdommen.

Infektionen findes i to varianter:

  • Den første og almindeligste er, når infektionen er begrænset til urinrøret og blæren. Den kan da kaldes for blærebetændelse eller cystitis.
  • Den anden variant er mere alvorlig. Hvis bakterien sidder i nyrerne og nyrebækkenet, kaldes det en nyrebækkenbetændelse. Andet navn for infektionen er pyelonefrit. Denne infektion er alvorligere og medfører flere problemer.

Kendte risikofaktorer, som øger risikoen for at rammes, er seksuel aktivitet, spermdræbende midler, som anvendes med pessar, og arvlige årsager. Desuden kan anvendelse af kateter øge risikoen for at blive ramt. Visse parasitter og seksuelt overførte sygdomme kan øge risikoen for at blive ramt, selv om det er sjældnere.

Symptomer
Almindelige symptomer på blærebetændelse (cystitis), som er den almindeligste infektion:

  • Du skal oftere tisse
  • Det svier, når du tisser
  • Du føler ofte, at blæren er fuld og skal tømmes
  • Smerte i nederste del af mave, ofte lokaliseret ved urinblæren
  • Blod i urinen
  • Mange småfryser

Hvis to eller flere af den ovennævnte symptomer opleves samtidigt, og der ikke foreligger andre problemer med underlivet, er der stor sandsynlighed for, at du har blærebetændelse. Hvis der foreligger usikkerhed om symptomerne, bør du kontakte lægen for råd og vejledning. Urinprøve kan også anvendes for at stille diagnosen.

Den alvorligere nyrebækkenbetændelse kan give lignende symptomer som blærebetændelse, men problemerne er ofte værre. Men bliver ofte direkte dårlig i forbindelse med nyrebækkenbetændelse. Typiske symptomer:

  • Du føler dig ofte rigtig syg
  • Man får ofte feber og bliver utilpas
  • Du kan få ondt i lænden og i siden af maven
  • Man får ofte lignende symptomer som ved blærebetændelse. Eventuelt kan de være mere udtalte

Som ved blærebetændelse kan diagnosen stille ud fra observerede symptomer eller ved en urinprøve, hvis der skulle foreligge usikkerhed.

Behandling
Urinvejsinfektioner er oftest milde og helbreder sig selv. Hvis behandling sættes ind, anvendes der hovedsageligt antibiotika for at helbrede alvorligere infektioner. Det hjælper også at anvende smertestillende medicin for at mildne symptomerne. Da infektionen ofte helbreder sig selv, er det ikke ualmindeligt at vente en uge efter de første symptomer med at anvende antibiotika.

I første omgang anvendes præparater, som indeholder piv-mecillinam, nitrofurantoin eller trimetoprim som aktiv substans. Også præparater, som indeholder cefalosporiner og fluoroquinoloner, kan anvendes.

Trimethoprim er et af de oftest udskrevne antibiotika, da det er hurtigsvirkende og enkel at anvende. Det kan reducere symptomer indenfor 24 timer. Lægemidlet er også almindeligt at udskrive til kvinder, som lider af efterfølgende problemer. En kur med Trimethoprim kan tage alt mellem 3 og 14 dage, og pillerne indtages normalvis 2 gange om dagen.

Hvis problemet genopstår plejer lægen oftest at udskrive et antibiotikum fra en anden gruppe for at modvirke eventuel resistens. Hvis behandlingen ikke hjælper, eller hvis infektionen kommer igen indenfor en eller to måneder, bør du konsultere lægen igen for en videre udredning og behandling.