Anvend kondom

Kondom er en udmærket beskyttelse mod seksuelt overførte sygdomme og uønskede graviditeter. Det er også en af de nemmeste former for beskyttelse, da der ikke er behov for tabletter, implantater eller lægemidler. Kondomer findes i alle tænkelige størrelser, farver og smag.

Kondomer er lette at anvende, de sætte på penis inden vaginalt eller analt samleje. De kan også bruges i forbindelse med oralsex. Eftersom der findes mange slags, er det ikke svært at finde en størrelse eller variant, som passer.

Det er vigtigt at finde den rigtige pasform og størrelse for at opnå bedst mulige beskyttelse og følelse. Kondomer er normalt lavet af latex, men kan også være lavet af plastik til individer, som ikke kan tåle latex. Kondomer er også behandlet med glidemiddel, så de er behagelige at anvende og ikke irriterer.

Tjek altid, at du har den rigtige størrelse og pasform. Desuden findes kondomeri forskellige tykkelser.

  • Tykke kondomer er at foretrække, hvis du vil have ekstra beskyttelse. Tykkelsen gør det mindre sandsynligt, at de går i stykker. Det kan dog tage meget væk fra følelsen, hvilket mange synes, er et stort minus.
  • Normale kondomer er de, som ikke er mærket som tynde eller ekstra tykke, altså størstedelen af alle de, som sælges. De er lidt billigere end tykke eller tynde og giver god beskyttelse. De går sjældent i stykker og tager ikke alt for meget væk fra følelsen.
  • Tynde kondomer er at foretrække, hvis du ønsker, at følelsen skal påvirkes som lidt som muligt. De er normal noget dyrere. Til trods for at de er tynde, giver de god beskyttelses. De er også mere robuste, end man skulle tro trods deres ringe tykkelse.

En god beskyttelse
Kondomer beskytter rigtig godt mod både kønssygdomme og uønskede graviditeter. Mange anser dem for at være den bedste beskyttelse. Det er dog utrolig vigtigt, at kondomer sidder godt og sikkert for at give den bedst mulige beskyttelse. Hvis du ikke har sat det ordentligt på, eller hvis pasformen er dårlig, øges risikoen for at det glider af eller springer.

Kondomet beskytter næsten 100 % mod graviditet. Medmindre kondomet springer eller ikke er ordentligt sat på, er det en ekstrem sikker beskyttelse mod graviditet.

Som beskyttelse mod kønssygdomme er de meget gode. Beskyttelsen er ekstrem god til beskyttelse mod kønssygdomme, som smitter via sliminder eller kropsvæsker. Kønssygdomme, som smitter ved hudkontakt, kan være lidt sværere. Både genital herpes og kondylomer smitter ved hudkontakt, og alle områder, som ikke er dækket af kondomet, er stadig sårbare overfor smitte. Men trods dette, anses kondomet for at være god beskyttelse mod disse sygdomme.